En opdaget opfindelse

Vi lever en verden hvor vi søger en forklaring på alt ”hvor kommer vi fra? Hvorfor agere mennesker og dyr som de gør? Og hvordan er livet og universet overhovedet opstået?”. Igennem historien har mennesket opfundet og udviklet modeller og teorier, som kan beskrive dele af universets og livets opståen. Mennesket har udviklet matematiske modeller der driver den teknologi, som igennem historien har kunnet hjælpe og behage mennesket. Vi har teorier som beskriver hvorfor mennesker og dyr agere som de gør. Og vi har teorier der beskriver hvordan et menneskes adfærd og kognitive processer udvikler sig når mennesket går fra at være barn til voksen.  Men videnskabsfolk er fortsat i gang med at opfinde og udvikle nye modeller og teorier, som kan kortlægge universets og livets opståen for bedre at kunne forstå mennesket. 

Men tænk hvis alle verdens løste, som uløste mysterier, gåder, modeller og teorier blot er en opdagelse. Tænk hvis matematikken blot er en opdagelse og ikke en opfindelse. Tænk hvis menneskets utallige adfærdsteorier udelukkende er opdagelser, som har fået tilegnet sig sine egne akademiske edikter. Og tænk hvis universets mysterium blot er en ufuldkommen illusion, som ikke er blevet opdaget. Hvordan ville dit verdensbillede så se ud? 

Mange ville se dette verdensbillede, som værende fremmed og usikkert, eftersom dette verdensbillede i højere grad får mennesket til at reflektere over ens egen tilværelse. For hvis alt er en opdagelse, hvor lang tid vil der så går før det næste mysterium er løst og hvor lang vil opdagelsesrejsen være?    

Antihelten

Vi lever i et samfund med stress og jag, men mange vil samtidigt have et liv med velbehag. Autoriteter, meninger og andre mennesker, er alle ting vi har et ansvar for at leve op til. Menneskerne i det senmoderne samfund spæner rundt i byen, mellem forskellige udstillingsvinduer, på jagt efter bekræftelse, tilfredsstillelse og lykke. Mennesket i dagens samfund er i det hele taget præget af hinandens holdninger og vaner, for på denne måde kan vi blive det menneske, andre drømmer om at være. Alt dette kan vi samle til tre ord ” Det kompetente menneske”. 

Mennesker i vores samfund har fået mange flere muligheder og valg, som hvert enkelt individ skal forholde sig til. Vi skal stå til ansvar for vores egne handlinger og beslutninger og forstå samfundets virkelighedbillede, for at danne vores egen identitet. Men hvad ville der ske hvis mennesket fratog sig dette ansvar, og i stedet gav sig til, at give sit menneskelige ansvar videre til det almægtige og større? Nogle vil mene at det ville føre til mere frihed og ro i hverdagen, som der vil føre til, at man lettere kan finde sit sande jeg. Men samtidigt ville det også føre til, at man trak sig tilbage fra samfundets normer og forventninger.

I det senmoderne samfund ville mange kalde sådan en person for en antihelt, da han fravælger succes og hårdt arbejde for i stedet at lave ingenting. Og så kan man jo stille spørgsmålet ”hvorfor ville denne person være en antihelt?” En betydelig grund til dette er, at vi lever i en verden, hvor vi bliver ved med at ændre os. Mange har et såkaldt image, de gerne vil leve op til, og mange har derfor også høje forventninger til sig selv. En betydelig grund, til at vi ændre os, er at vi vil blive til det menneske, eller den person, som vi ”tror” er en bedre version af os selv, og dette mener mange ikke kan opnås ved bare at sidde stille. Mange løber derfor også rundt mellem forskellige udstillingsvinduer i en fortumlet slingren efter det bedste. Og det er netop her, at mennesket i det senmoderne samfund kunne lære noget af den såkaldte antihelt, for hvad skal der egentlig til for at mennesket sætter farten lidt ned? Og hvad skal der til for at finde frem sin egen individuelle identitet.  den store verden?  

Spejlingen

Vi mennesker har en stor tilbøjelighed til at have store forventninger, både til sig selv og til andre. Hver person har sin egen måde, at tænke på og hver person laver sine egne unikke handlinger. Men samtidigt spejler vi os selv i andre. Men nogen gange burde vi virkelig stoppe op, sætte os ned en stille stund, reflekterer og til sidst sætte sig ned og se ind i sig selv, for hvem er det egentlig man er? For mange vores adfærds- og tankemønstre er blot en spejling af den virkelighed vi lever i.

Mange mener at mennesket er et spejlbillede af det miljø de lever og vokser op i. Dette mener George H. Mead også. Han mener at et barn udvikler sig ved at imiterer (efterligne) de mennesker, som er i dets omgivelser.

Når vi er helt små spejler vi os først og fremmest i vores moder og fader, man kan kalde dette en form for rolleovertagelse. Man kan derfor sige at det enkelte menneskes unikke personlighedsdannelse, foregår i et sammenspil med andre mennesker i individets omkringliggende omgivelser. George H. Meads teori handler om, at det enkelte menneskes mentale faser handler om spilrelationer, som endvidere handler om, at ens evne til at spille en rolle udvikles. Samtidigt har George H. Mead også en teori om den generaliserede anden, som udvikles gennem observationer af forskellige omgivelser i vores omgivelser. Til sidst har George H. Mead også en teori om evnen til at identificerer den generaliserede anden, i sammenspil med evnen til at følge regler, som kan hjælpe med at udvikle stabilitet hos barnet. Dette kan give barnet en sikker grund som barnet kan bygge videre på igennem sit liv. Man kan kort afslutte med at George H. Mead teorier bygger på at vi mennesker spejler os selv i andre, allerede når vi er helt små.

Vi begynder i vuggestue, dagpleje og børnehave. Når vi så er 2-6 år, når vi så småt er begyndt at lære at gå og tale, spejler vi os endvidere i folk i vores omkringliggende omgivelser og vi begynder her at se at der er forskel på kønnene. Vi begynder i skole og vores spejling forsætter. Vi begynder at få en omgangskreds og man spejler sig efter ens venner og bekendte. Interesser, holdninger, synspunkter, meninger, samt din personlighed er alt sammen formet efter det miljø du har færdes i, det miljø som du måske kun har set et glimt af, samt de relationer du har fået med forskelige individer. Hele vores liv spejler vi os i andre. Familie, venner, bekendte, kollegaer, folk vi ser på tv, ens partner… ja generelt spejler vi os selv i alle de omgivelser vi færdes i.

Igennem hele vores liv former vi vores helt egen unikke identitet, en identitet ,som er en blanding af vores spejlinger igennem hele vores liv, samt de indtryk vi har fået af forskellige ting, interesser, personer, samt tanke- og adfærdsmønstre.

Vi har selv viljen til at bestemme hvem vi spejler os i… Så man kan sagtens ændre sine tanke- og adfærdsmønstre, selvom man kommer fra et belastet miljø, det kræver bare at man begiver sig væk fra sit gamle miljø, så man kan danne nye indtryk og nye bekendtskaber og på denne måde ændre sine tanke- og adfærdsmønstre og dermed sin identitet.