Vi
lever en verden hvor vi søger en forklaring på alt ”hvor kommer vi fra? Hvorfor agere mennesker og dyr som de gør? Og
hvordan er livet og universet overhovedet opstået?”. Igennem
historien har mennesket opfundet og udviklet modeller og teorier, som kan
beskrive dele af universets og livets opståen. Mennesket har udviklet matematiske
modeller der driver den teknologi, som igennem historien har kunnet hjælpe og
behage mennesket. Vi har teorier som beskriver hvorfor mennesker og dyr agere
som de gør. Og vi har teorier der beskriver hvordan et menneskes adfærd og
kognitive processer udvikler sig når mennesket går fra at være barn til voksen.
Men videnskabsfolk er fortsat i gang med
at opfinde og udvikle nye modeller og teorier, som kan kortlægge universets og
livets opståen for bedre at kunne forstå mennesket.
Men tænk hvis alle
verdens løste, som uløste mysterier, gåder, modeller og teorier blot er en
opdagelse. Tænk hvis matematikken blot er en opdagelse og ikke en opfindelse.
Tænk hvis menneskets utallige adfærdsteorier udelukkende er opdagelser, som har
fået tilegnet sig sine egne akademiske edikter. Og tænk hvis universets
mysterium blot er en ufuldkommen illusion, som ikke er blevet opdaget. Hvordan
ville dit verdensbillede så se ud?
Mange ville se dette
verdensbillede, som værende fremmed og usikkert, eftersom dette verdensbillede
i højere grad får mennesket til at reflektere over ens egen tilværelse. For
hvis alt er en opdagelse, hvor lang tid vil der så går før det næste mysterium
er løst og hvor lang vil opdagelsesrejsen være?
