tirsdag den 6. januar 2015

Spejlingen

Vi mennesker har en stor tilbøjelighed til at have store forventninger, både til sig selv og til andre. Hver person har sin egen måde, at tænke på og hver person laver sine egne unikke handlinger. Men samtidigt spejler vi os selv i andre. Men nogen gange burde vi virkelig stoppe op, sætte os ned en stille stund, reflekterer og til sidst sætte sig ned og se ind i sig selv, for hvem er det egentlig man er? For mange vores adfærds- og tankemønstre er blot en spejling af den virkelighed vi lever i.

Mange mener at mennesket er et spejlbillede af det miljø de lever og vokser op i. Dette mener George H. Mead også. Han mener at et barn udvikler sig ved at imiterer (efterligne) de mennesker, som er i dets omgivelser.

Når vi er helt små spejler vi os først og fremmest i vores moder og fader, man kan kalde dette en form for rolleovertagelse. Man kan derfor sige at det enkelte menneskes unikke personlighedsdannelse, foregår i et sammenspil med andre mennesker i individets omkringliggende omgivelser. George H. Meads teori handler om, at det enkelte menneskes mentale faser handler om spilrelationer, som endvidere handler om, at ens evne til at spille en rolle udvikles. Samtidigt har George H. Mead også en teori om den generaliserede anden, som udvikles gennem observationer af forskellige omgivelser i vores omgivelser. Til sidst har George H. Mead også en teori om evnen til at identificerer den generaliserede anden, i sammenspil med evnen til at følge regler, som kan hjælpe med at udvikle stabilitet hos barnet. Dette kan give barnet en sikker grund som barnet kan bygge videre på igennem sit liv. Man kan kort afslutte med at George H. Mead teorier bygger på at vi mennesker spejler os selv i andre, allerede når vi er helt små.

Vi begynder i vuggestue, dagpleje og børnehave. Når vi så er 2-6 år, når vi så småt er begyndt at lære at gå og tale, spejler vi os endvidere i folk i vores omkringliggende omgivelser og vi begynder her at se at der er forskel på kønnene. Vi begynder i skole og vores spejling forsætter. Vi begynder at få en omgangskreds og man spejler sig efter ens venner og bekendte. Interesser, holdninger, synspunkter, meninger, samt din personlighed er alt sammen formet efter det miljø du har færdes i, det miljø som du måske kun har set et glimt af, samt de relationer du har fået med forskelige individer. Hele vores liv spejler vi os i andre. Familie, venner, bekendte, kollegaer, folk vi ser på tv, ens partner… ja generelt spejler vi os selv i alle de omgivelser vi færdes i.

Igennem hele vores liv former vi vores helt egen unikke identitet, en identitet ,som er en blanding af vores spejlinger igennem hele vores liv, samt de indtryk vi har fået af forskellige ting, interesser, personer, samt tanke- og adfærdsmønstre.

Vi har selv viljen til at bestemme hvem vi spejler os i… Så man kan sagtens ændre sine tanke- og adfærdsmønstre, selvom man kommer fra et belastet miljø, det kræver bare at man begiver sig væk fra sit gamle miljø, så man kan danne nye indtryk og nye bekendtskaber og på denne måde ændre sine tanke- og adfærdsmønstre og dermed sin identitet.