tirsdag den 26. februar 2013

Bogen


Hvert menneske på denne planet har en historie, en lang fortælling der er delt op i flere kapitler. Et kapitel om deres fortid og hvad de har gennemgået, et kapitel om deres drømme og forventninger, et kapitel om hvad de vil opnå og sidst men ikke mindst, kapitlet om hvad de vil huskes for. Et menneskes liv er som en helt speciel bog.

En bog har en start en handling og en slutning og hver gang man vender en ny side, sker der nye ting, nogle gange er der mange mørke sider, men hvis man vender nok sider kommer man på et eller andet tidspunkt til en lys side, og det er netop derfor at man ikke skal give op i de hårde og mørke tider, for hvis man gør det, kommer man ikke til at opnå de lyser tider og ens livshistorie ender på en mørk side.

På en bog er der en forside og en bagside. Forsiden kan betragtes som en slags facade og bagsiden kan betragtes som den person du virkelig er. Men imellem forsiden og bagsiden er der en handling, som kan betragtes som de følelser man har men måske ikke altid viser. 

For vært skridt man tager, skal man træffe et valg, og når valget er truffet kan du ikke tage skridtet tilbage. Du kan ikke ændre din fortid, men du kan ændre din fremtid. For hver dag der går, bliver der skrevet nye linjer ind i din historie som ikke kan viskes væk. Du skal selv søgere for at du træffer de rigtige valg og de rigtige beslutninger.

Du har din helt specielle historie, så sørg for at træffe de rette valg. Og døm ikke en bog på omslaget, du kender ikke personens historie.  

søndag den 24. februar 2013

Vinter digt


De mørke tider begynder
Kulden løber ned af ryggen
Et liv
En dag
En handling
Mange går rundt med en facade
En facade ingen kan gennemskue
Inden i er man ødelagt
Man er knust
Fortabt
Forladt med sig selv
 Man smiler altid til verden
Man føler alt er forkert
Men man prøver at gøre det rigtige
Men alligevel føles alt udueligt
Men for enden af vinterens mumler mørke
Er der lys
Er der håb
Jeg rækker dig min hånd
Du går et skridt
Op ad trappen
Du oplever verden
Og Bogen kan nu fortsætte
Til en ny begyndelse


Dette er et lille digt jeg har skrevet :-) 

torsdag den 21. februar 2013

Vandhjulet


Vandhjulet


Hvad er det egentlig folk går rundt og laver, alting skal gå så hurtigt, folk har ikke tid til at stoppe op, og se sig tilbage og tage det roligt, det er som om folk, er i deres eget lille hjul, som bliver ved med at køre rundt i en rygende fart uden at stoppe.  Hvad er det der gør, at vi skal stresse rundt i vores hverdag og løbe rundt hele tiden, hvorfor kan vi ikke bare tage et skridt af gangen, og mærke os selv? ”bare et lille øjeblik” vi mennesker er som et vandløb, der aldrig mister fart. Alting skal være perfekt, intet må se forkert ud.

Og hvorfor går vi rundt, og er så bange for det anderledes, ”det er her jo allerede”. Hver dag går vi rundt og snakker om den moderne verdens problemer,” men hvor mange er egentlig med til at støtte op om det?” , at snakke om alverdens ting, der kunne gøres bedre, uden at gøre noget ved det, er en ting vi mennesker er gode til. Co2 udslip, fattigdom og finanskrise, er nogle af de emner, mange går rundt og taler om, ”men hvor mange er med til at gøre noget ved det” og så er det det med, at alt skal være perfekt, man skal have en perfekt familie, perfekt krop, de nyeste ting og være smuk på den rigtige måde, ” hvorfor er det alting skal være perfekt, vi bliver ved med at snakke om, at det er godt at være anderledes, men hvis man er anderledes er man jo et nemt mobbe offer”, vi mennesker er gode til at bibeholde en facade, ingen skal se de mangler og fejl man har, folk skal se at man er perfekt, og at man ikke har en eneste fejl.

Man lære jo af sine fejl, men det er som om, at det er ved at være et stort tabu, hvis man ikke er ligesom alle andre. Hvad er det vores verden er blevet til? Man er ikke normal hvis man går til psykolog, man skal være ligesom alle andre, ellers ryger man ud af fællesskabet, det er tæt på at være vigtigere, at opnå penge og rigdom, end at finde den ægte kærlighed, og skabe en familie.

Verden bliver mere og mere moderne, vi er endda i gang med at designe robotter, som kan erstatte noget af personalet fra plejehjem, hvad er det vi er i gang med at gøre, alle har brug for menneskelig omsorg, når de har brug for det og det kan da ikke erstattes med en robot. Der er mange der er blevet egoistiske og de tænker ikke på andre en dem selv. 

  Hvad skal man gøre, for at folk sætter farten lidt ned, og ser på hinanden og ligger facaden lidt tid side, hvad skal der til, for at vi vil vise vores ægte side og være fuldkommen os selv, hvorfor skal man være og se ud som alle andre, og være som andre folk vil have man er, bare for at passe ind i et fællesskab?. Kan vi mennesker ikke bare tage os sammen og vise hvem vi rigtig er. Det er spørgsmålet.

Jeg fik inspiration til at skrive denne tekst efter vi havde læst og analyseret en tekst ved navn eksistens                          

Lidt om mig

Hej jeg er en pige på 18 år. og jeg går på gymnasiet .
Grunden til at jeg har valgt at lave denne blog, er fordi jeg er glad for at skrive forskellige reflekterende historier om forskellige ting. Jeg håber i vil synes om det i læser og god fornøjelse :-) i er altid velkommende til at stille spørgsmål og i må også godt komme med kommentarer til bloggen